Grevindens mad

Mad i børnehøjde
Opskrifter

Krudtuglegrød

maj 1, 2017

Mandag er tit grød dag her i børnehaven. Og idag var ingen undtagelse. Menuen stod på krudtuglegrød med saltet spidskål og sød pæremos. Det salte og det søde gir en ekstra dimension til grøden. Krudtugle grød kan varieres på et hav af måder, men denne opskrift er sådan basis opskriften, og så kan man jo selv lege sig videre derfra. Alt fra dadler til frosne blåbær.

Toppings er et kapitlet for sig selv, og her kan du igen være kreativ med lige netop jeres ynglings grøntsager, frugter eller knas.

Ingredienser 4 Pers.:

  • 1 dl grødris
  • 1 dl perlespelt
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl speltflager
  • 5 tørrede abrikoser
  • 1 tsk vanillie sukker
  • 2 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 L sødmælk
  • evt. lidt vand til hvis grøden er for tyk

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne blandes og koges op i mælken. Derefter skrues der ned og grøden småsimre i ca 45 min, under omrøring så den ikke sætter sig i bunden. Grøden trækker nu 10 min under låg, og får lige lov til at sætte sig. Hvis konsistensen er for tyk, kan du med fordel spæde op med noget kogende vand, evt fra el kedlen.

Fremgangsmåden er lidt som i en alm risengrød.

Grøden er nu klar til servering. Der må gerne være bid i speltkernerne, med risene skal have en blød konsistens.

Jeg er jo så heldig at have en ovn der klarer alt det der kogeri for mig mens jeg kan lave noget andet, så det i må lige prøve jer frem mht til kogetid. Det er ca tider jeg gir her 😀

Hvis ikke i har overskud eller tid til selv at koge en grød på noget frugt, findes der en masse købe frugtgrød, som i fint kan bruge.

Den saltede spidskål som jeg elsker at bruge, ligger der en opskrift på i tilbehørs kategorien.

Dette er nem mad der mætter og smager himmelsk.

God fornøjelse

💜Heidi

 

Only registered users can comment.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.