Grevindens mad

Mad i børnehøjde
Brød & Kager | Madpakker

Rødbedeboller med hytteost

februar 15, 2017

Saftige boller med rødbede og hytteost. Dejligt mættende, lige til at tage med i madpakken som en gnavebolle, eller som en sandwich med lækket fyld.

Opskrift til ca. 10 boller

3 dl lunken vand

25 g gær

1 tsk skukker

1 tsk salt

100 g revet rå rødbede

100 g hytteost

150 g skinke strimler

400 g hvedemel

100 g grahams mel

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i lunken vand og tilsæt sukker, salt, revet rødbede, hytteost og skinke strimler. Rør det sammen og tilsæt først grahams mel og derefter hvede mel. Dejen må gerne være lidt klisteret.

Sæt dejen til hævning i min 30 min eller natten over.

Form boller med en ske og sæt dem på bageplade med bagepapir. Lad dem hæve 15 min på pladen.

De bages nu ved 200 grader i 15-18 min

Tages ud og afkøles på bagerist.

Du kan variere fyldet efter ønske, prøv at bytte rødbede ud med gulerod eller spinat. Eller udlad skinken og brug istedet revet ost eller dine ynglings krydderier.

Rigtig god bagelyst

💜Heidi

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.